Guided søgning - Artikler

Søgning via ISO klassifikation (koder i henhold til ISO 9999:2007). (Vælg "søge" linket for at se listen over valgte produkter; vælg kode beskrivelsen for at søge igennem klassifikationen)

ISO Kode
Beskrivelse
12
Hjælpemidler til personlig mobilitet og transport

Hjælpemidler, som skal støtte eller erstatte en persons evne til at færdes indendørs og udendørs, at forflytte sig fra et sted til et andet eller at bruge personlige eller offentlige transportmidler. Ortoser og proteser, se 06.  Hjælpemidler til indretning og tilpasning af boligen og andre indendørs og udendørs lokaliteter, se 18. Hjælpemidler til at betjene, bære, flytte og håndtere genstande og udstyr, se 24. Hjælpemidler til transport af genstande på arbejdspladser, se 28 06.

12.22
Manuelle kørestole

Hjælpemidler til kørende mobilitet, som giver siddende støtte til personer med begrænset mobilitet. Kørestolen skubbes frem af brugeren eller af en hjælper. Herunder hører kørestole med stå-funktion (kørestole, som også kan bruges til at rejse en person fra siddende til stående stilling), manuelle kørestole med rygfældning, sne-kørestole, strand-kørestole, kørestole til bassin og understel til kørestole. Flytbare toiletstole med hjul, se 09 12 03. Bade- og brusestole med og uden hjul, se 09 33 07. Rollatorer, se 12 06 06. Gangstole, se 12 06 09. Siddekøretøjer, se 12 27 04.

12.22.03
Manuelle kørestole, drevet frem på drivringe

Kørestole udformet med henblik på at blive drevet frem og styret af brugeren, ved at der skubbes med begge hænder på hjulene eller hjulenes drivringe. Herunder hører baghjulsdrevne og forhjulsdrevne kørestole.

12.22.06
Manuelle dræsine kørestole

Kørestole udformet med henblik på at blive drevet frem af brugeren ved hjælp af to-håndsbetjent styregreb.

12.22.09
Manuelle kørestole med enkeltsidig fremdrift

Kørestole udformet med henblik på at blive drevet frem af brugeren ved brug af kun én arm. Herunder hører én-hånds dræsiner og kørestole med udveksling i drivringene.

12.22.12
Manuelle kørestole med hjælpemotor

Kørestole udformet med henblik på at blive drevet frem af brugeren, ved at der skubbes på hjulet/hjulene, med en eller to eldrevne motorer til at hjælpe med fremdriften. Drivaggregater til manuelle kørestole, se 12 24 09.

12.22.15
Foddrevne kørestole

Kørestole udformet med henblik på at blive drevet frem og styret af brugeren udelukkende ved hjælp af fødderne mod gulvet. Gangstole, se 12 06 09. Siddemøbler, se 18 09.

12.22.18
Manuelle hjælpermanøvrerede kørestole

Kørestole udformet med henblik på at blive skubbet og styret af en hjælper, som skubber med begge hænder på kørestolens håndtag. Siddekøretøjer, se 12 27 04.

12.22.21
Hjælpermanøvrerede kørestole med hjælpemotor

Kørestole udformet med henblik på at blive drevet frem og styret af en hjælper, som skubber med begge hænder på kørestolens håndtag, med en eller to eldrevne motorer til at hjælpe med fremdriften.