Søgning via klassifikation - Hjælpemidler

Klik på tallet i kolonnen ”Antal produkter” for at se alle produkter i gruppen. Klik på klassifikationsgruppen for at gå til næste niveau i klassifikationen.

ISO Kode
Beskrivelse
Antal produkter
06
Ortoser og proteser

Ortoser er hjælpemidler, som anbringes udenpå kroppen, og som bruges til at tilpasse og understøtte strukturelle og funktionelle egenskaber ved muskler og skelet. Proteser er hjælpemidler, som anbringes udenpå kroppen, og som anvendes som erstatning for en helt eller delvist manglende legemsdel. Herunder hører fx kropsbetjente og ikke-kropsbetjente ortoser, proteser og ortopædisk fodtøj. Omfatter ikke endoproteser, som falder udenfor denne internationale standards anvendelsesområde.

06.18
Armproteser

En samling af forenelige komponenter, som kan sammensættes til at udgøre en række forskellige armproteser. Herunder hører fx kosmetiske armproteser.

06.18.03
Hånddelsproteser

Hjælpemidler, som erstatter en del af en arm distalt for håndleddet efter amputation eller som følge af medfødt mangel. Herunder hører fingerproteser.

06.18.06
Håndledseksartikulationsproteser

Hjælpemidler, som erstatter en del af en arm ved håndleddet efter amputation eller som følge af medfødt mangel.

06.18.09
Trans-radiale proteser

Hjælpemidler, som erstatter en del af en arm mellem håndleddet og albueleddet efter amputation eller som følge af medfødt mangel.

06.18.12
Albueledsproteser

Hjælpemidler, som erstatter en del af en arm ved albueleddet efter amputation eller som følge af medfødt mangel.

06.18.15
Transhumerale proteser

Hjælpemidler, som erstatter en del af en arm mellem skulderleddet og albueleddet efter amputation eller som følge af medfødt mangel.

06.18.18
Skulderledsproteser

Hjælpemidler, som erstatter en arm ved skulderleddet efter amputation eller som følge af medfødt mangel.

06.18.21
Skuldereksartikulationsproteser

Hjælpemidler, som erstatter en arm ved de scapulo-thorakale og sterno-clavikulare led efter amputation eller som følge af medfødt mangel.

06.18.24
Håndproteser og fingerproteser

Funktionelle komponenter i en armprotese, som erstatter noget af de dynamiske og sensoriske egenskaber i en ekstremitet. Håndproteser skal erstatte nogle af den normale hånds funktioner og kan være statisk, passiv, aktiv eller kombineret passiv/aktiv. Håndproteser kan styres eksternt eller gennem kroppen.

06.18.25
Kroge og andre hjælpemidler til at udføre en pincetbevægelse

Funktionelle komponenter i en armprotese, som erstatter nogle af de dynamiske og sensoriske egenskaber i en ekstremitet som fx kroge til at udføre en pincetbevægelse. Specialiserede redskaber til håndproteser, se 06 18 26.

06.18.26
Specialiserede redskaber til håndproteser

Funktionelle komponenter i en armprotese, som erstatter nogle af de dynamiske og sensoriske egenskaber i en ekstremitet, og som kan udføre en række individuelle bevægelser. Hjælpemidlet kan være passivt, justerbart eller aktivt. Kroge og andre hjælpemidler til at udføre en pincetbevægelse, se 06 18 25.

06.18.30
Komponenter til håndledsproteser

Funktionelle komponenter i en armprotese, som erstatter nogle af håndleddets dynamiske og sensoriske egenskaber og erstatter nogle af håndleddets normale funktioner ved hjælp af kontrollerede bevægelser.

06.18.33
Komponenter til albueledsproteser

Funktionelle komponenter i en armprotese, som erstatter nogle af albueleddets dynamiske og sensoriske egenskaber og erstatter nogle af albueleddets normale funktioner ved hjælp af kontrollerede bevægelser.

06.18.36
Komponenter til skulderledsproteser

Funktionelle komponenter i en armprotese, som erstatter nogle af skulderleddets dynamiske og sensoriske egenskaber og erstatter nogle af skulderleddets normale funktioner ved hjælp af kontrollerede bevægelser.

06.18.39
Udvendige (side)led til armproteser

Funktionelle komponenter i en armprotese, som erstatter nogle af armens dynamiske og sensoriske egenskaber, og som begrænser uønsket bevægelse af leddene. Herunder hører fx håndledsled, albueled og skulderled.

06.18.40
Humerale rotationskomponenter

Funktionelle komponenter i en armprotese, som bruges som erstatning for begrænsninger i indad- og udadrotationen i skulderleddet, som forårsages af protesens hylster.

06.18.41
Humerale fleksionskomponenter

Funktionelle komponenter i en armprotese mellem skulderled og albueled i en ikke bevægelig skulder protese med henblik på at øge bøjeradius i albueleddet.

06.18.42
Ledskåle til armproteser

Kontaktfladekomponenter til armproteser, som er i direkte kontakt med brugeren for at opnå støtte, stabilitet og affjedring. Kan have elementer, som medvirker til aktivering og/eller kontrol over funktionelle komponenter. Herunder hører fx ledskåle til delvis håndamputation, håndledseksartikulation, trans-radial (under albuen) amputation, skuldereksartikulation og amputationer proximalt for skulderleddet.

06.18.45
Hylstre til armproteser

Kontaktfladekomponenter til armproteser, som er i direkte kontakt med brugeren for at opnå støtte, stabilitet og affjedring. Kan have elementer, som medvirker til aktivering og/eller kontrol over funktionelle komponenter. Herunder hører fx hylstre, som placeres i ledskåle til delvis håndamputation, håndledseksartikulation, trans-radial (under albuen) amputation, skuldereksartikulation og amputationer proximalt for skulderleddet.

06.18.48
Affjedrende komponenter til armproteser

Affjedrende komponenter, som anvendes til at fastholde protesen i forhold til kroppen. Herunder hører affjedrende komponenter til de væsentligste fjedringsstrukturer: bækken, kropsstamme, skulder, overarm, humerale kondyler og radiale/ulnare led mod håndleddet.

06.18.51
Tilpasningskomponenter til armproteser

Tilpasningskomponenter, som tillader ændringer i protesens øvrige komponenter i forhold til hinanden. Herunder hører fx tilpasningskomponenter, som er en del af protesen, eller som kan fjernes og erstattes af en anden strukturel komponent.

06.18.54
Strukturelle komponenter til armproteser

Strukturelle komponenter, som forbinder kontaktfladekomponenterne, de funktionelle komponenter og tilpasningskomponenterne og bevarer protesens helhed. Herunder hører endoskeletale og eksoskeletale komponenter til protesefremstilling.

06.18.57
Afsluttende (kosmetiske) komponenter til armproteser

Kosmetiske komponenter, som imiterer udseendet og fornemmelsen af den normale arm. Herunder hører fx inderlinere, fyldstof, beklædning, strømper og handsker.