Søgning via klassifikation - Hjælpemidler

Klik på tallet i kolonnen ”Antal produkter” for at se alle produkter i gruppen. Klik på klassifikationsgruppen for at gå til næste niveau i klassifikationen.

ISO Kode
Beskrivelse
Antal produkter
12
Hjælpemidler til personlig mobilitet og transport

Produkter, som skal støtte eller erstatte en persons evne til at færdes indendørs og udendørs, at forflytte sig fra et sted til et andet eller at bruge personlige eller offentlige transportmidler. Ortoser og proteser, se 06. Møbler, fast inventar og andre hjælpemidler til understøtning af aktiviteter i indendørs og udendørs menneskeskabte miljøer, se 18. Hjælpemidler til at betjene, bære, flytte og håndtere genstande og udstyr, se 24. Hjælpemidler til transport af genstande på arbejdspladser, se 28 06.

12.12
Biltilbehør og biltilpasninger

Produkter, som kan tilføjes til køretøjer eller ændringer af et køretøj, som enten gør det muligt for en person med handicap at føre køretøjet eller letter ind- og udstigningen eller ophold i køretøjet for personer med handicap. Hjælpemidler til camping, se 30 27.

12.12.05
Biltilbehør og biltilpasninger til at kontrollere hastighed

Produkter og tilpasninger, som gør det lettere for føreren at ændre køretøjets hastighed, herunder at sænke hastigheden og stoppe køretøjet. Herunder hører fx bremser.

12.12.07
Biltilbehør og tilpasninger til at betjene styringssystemet

Produkter og tilpasninger til et køretøj, som gør det lettere at manøvrere køretøjet. Herunder hører fx ratknopper, servosystemer til styring, forlængelse af ratsøjlen.

12.12.08
Tilbehør til og tilpasninger af supplerende funktioner, som er nødvendige for at betjene køretøjer

Herunder hører fx produkter til betjening af indstillelige spejle, centrallåse, vinduesviskere, indikatorer, blinklys og lys. Signalgivere, se 22 29 03.

12.12.09
Sikkerhedsseler til motorkøretøjer

Udstyr til at fastspænde en person i et køretøj for at øge sikkerheden under kørsel. Herunder hører fx 3-punktseler og 4-punktseler og fastspændingsveste fastgjort til sædet, seler fastgjort til køretøjet for at fastspænde passagerer, som opholder sig i en kørestol i køretøjet. Bælter og seler til stabilisering af kroppen, se 09 07 03.

12.12.12
Sæder og puder til motorkøretøjer samt tilbehør og tilpasningsdele hertil

Udstyr udformet med henblik på at gøre det lettere for en person at stige ind i eller ud af et køretøj eller støtte en person under kørsel. Herunder hører fx autostole, drejesæder, højdeindstillelige sæder og glidesæder.

12.12.15
Personløftere til forflytning af en person, som ikke sidder i kørestol, ind og ud af køretøjer

Udstyr monteret på et køretøj til at løfte en person ind i eller ud af køretøjet. Hjælpemidler til at skifte stilling, se 12 31. Hjælpemidler til at løfte personer, se 12 36 Støttegreb, flytbare, se 18 18 10.

12.12.18
Hjælpemidler til forflytning af en person, som sidder i kørestol, ind og ud af køretøjer

Udstyr til at løfte en person med kørestol, ind i eller ud af et køretøj, eller til at gøre det muligt for en person i kørestol at køre ind i køretøjet. Herunder hører fx personløftere, der kan løfte en person i kørestol ind i eller ud af køretøjet, ramper og løfteplatforme monteret i et køretøj for at lette læsning og aflæsning af en kørestol med bruger. Biler, minibusser og pickupper med højdeindstilleligt chassis, se 12 10 03. Transportable ramper, se 18 30 15.

12.12.21
Hjælpemidler til at bringe tomme kørestole op på eller ind i køretøjer

Udstyr, som løfter og placerer en tom kørestol op på eller i et køretøj. Herunder hører fx billifte til kørestole.

12.12.24
Hjælpemidler til fastgørelse af kørestole i køretøjer

Udstyr til at fastgøre en kørestol i et køretøj. Herunder hører fx fastspændingssystemer til kørestole.

12.12.27
Tilpasningsdele til køretøjers chassis og karosseri

Tilpasninger af et køretøjs chassis, stel eller andre dele, som forbedrer køretøjets tilgængelighed, anvendelighed eller komfort for en fører eller passager med handicap. Herunder hører fx forhøjede tage, forøgede vinduer og affjedring.

12.12.30
Udstyr til transport af tomme kørestole på køretøjer eller anhængere til at transportere kørestole bag køretøjer

Stativer eller rammer, som kan monteres på taget eller bag på et køretøj, til at transportere tomme kørestole eller anhængere, som fæstnes til køretøjets bagende, hvorpå en eller flere kørestole kan transporteres. Herunder hører fx udstyr til transport af scootere. Anhængere til biler, se 24 36 18.