FAQ

Hjælpemiddelområdet og EASTIN søgemaskinen

Hjælpemiddelområdet er et fagområde, der går på tværs af sektorer, handicapgrupper, aldersgrupper, faggrupper og brancher, og som løbende udvikler sig i relation til og i samspil med den generelle samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

Hvad er et hjælpemiddel?

Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap.
Denne definition hviler på en dialektisk forståelse af begreberne funktionsevne og handicap, hvor funktionsevne omfatter de menneskelige egenskaber og evner, som er en forudsætning i forhold til et ideal for samspillet og samspilsmulighederne mellem et individ og omgivelserne, mens handicap omfatter menneskelige egenskaber og evner, som er begrænsende i forhold til samme ideal (jf. ICF, 2001, WHO).

Et hjælpemiddel kan således være et produkt, som er fremstillet og markedsført som et hjælpemiddel, eller et mainstream produkt med egenskaber, som i en given sammenhæng bidrager til at optimere en persons funktionsevne og reducere et handicap. Hjælpemidler er derfor ikke begrænset til produkter, der kan bevilges efter en bestemt lovgivning, eller produkter som er omfattet af et bestemt direktivområde.

Hvad er hjælpemiddelformidling?

Hjælpemiddelformidling er en proces, der ideelt set resulterer i, at en person har et hjælpemiddel, der optimerer personens funktionsevne og reducerer handicap. Hjælpemiddelformidling omfatter problemafdækning, udvælgelse, tilpasning, rådgivning og bevilling af hjælpemidler med tilhørende opfølgning. Processerne indgår i et offentligt sagsbehandlingsforløb og fordrer fagprofessionel viden og praksiserfaring samt brug af terapeutfaglige, pædagogiske og sundhedsfaglige metoder.

Hvad er tilgængelighed?

Tilgængelighed for mennesker drejer sig om at muliggøre adgang til at udføre aktiviteter, leve selvstændigt og deltage i samfundslivet. Hjælpemidler og hjælpemiddelformidling kan bidrage til øget tilgængelighed gennem tilpasninger.

Universelt design repræsenterer et designprincip, der retter sig mod den menneskelige mangfoldighed og har fokus på løsninger, som tilgodeser menneskers forskellige behov. Universelt design vedrører design af omgivelser, services og produkter, som er med til at mindske barrierer for aktivitet og deltagelse samt reducere behovet for hjælpemidler.

Der er således tale om et dynamisk samspil mellem tilgængelighed, design og anvendelse/udvikling af hjælpemidler i forhold til et ideal om et samfund med optimale muligheder for deltagelse og aktivitet for alle.

Hvad er ISO klassifikationen?

Den mest udbredte metode til klassificering af hjælpemidler er anvendelse af den internationale standard ISO 9999: Hjælpemidler – Klassifikation og terminologi. Alle produktoplysninger og relateret information på EASTIN er klassificeret på basis af denne standard.

ISO 9999 klassifikationen har 3 niveauer:

  • Hovedgruppe (1. niveau, fx hjælpemidler til mobilitet og transport)
  • Gruppe (2. niveau, fx manuelle kørestole)
  • Undergruppe (3. niveau, fx manuelle hjælpermanøvrerede kørestole)
Hvert niveau i klassifikationen har en nummerisk kode. De første 2 cifre, fx 12, repræsenterer hovedgruppen “Hjælpemidler til mobilitet og transport”. De første 4 cifre, fx 12.22, repræsenterer gruppen “Manuelle kørestole” og 6 cifre, fx 12.22.18, repræsenterer undergruppen ”Manuelle hjælpermanøvrerede kørestole”.

Hvordan linkes til EASTIN?

Det står frit for alle at linke til EASTIN (https://www.eastin.eu) fra et website eller et andet digitalt medie. Der er også mulighed for at linke til produktgrupper ved at anvende følgende syntaks:

  • https://www.eastin.eu/la-CU/searches/products/list?iso=XXYYZZ
hvor ”la-CU” angiver en valid sprog-kulturkode, fx da-DK for dansk og Danmark (se hvilke sprog-kulturkoder EASTIN understøtter på siden Skift sprog) og XXYYZZ står for en valid ISO 9999 klassifikationskode.

Eksempler

  • https://www.eastin.eu/da-dk/searches/products/list?iso=122306
linker til en liste over produkter tilhørende produktgruppen 12.23.06 (Eldrevne kørestole med elektronisk styring). Listen vil blive vist på dansk.

  • https://www.eastin.eu/en/searches/products/list?iso=122306
linker til en liste over de samme produkter, men listen vil blive vist på engelsk.

På tilsvarende vis kan der linkes til:

Virksomheder

  • https://www.eastin.eu/la-CU/searches/actors/companies/list?iso=XXYYZZ

Artikler

  • https://www.eastin.eu/la-CU/searches/associatedinfo/articles/list?iso=XXYYZZ

Cases

  • https://www.eastin.eu/la-CU/searches/associatedinfo/casedescriptions/list?iso=XXYYZZ

Ideer

  • https://www.eastin.eu/la-CU/searches/associatedinfo/ideas/list?iso=XXYYZZ